Her har vi samlet en række spørgsmål og svar, som ejere ofte har stillet.
Når radiatorerne har stået ubrugte i løbet af sommeren, kan den lille stift der sidder bag termostaten sætte sig fast. Det kræver at termostaten afmonteres og man giver stiften et lille slag for at løsne den igen (ryk aldrig i den). Stiften skal kunne trykkes 2-3 mm ind for at den fungerer.
Ødelægger du ventilen eller termostaten er det for egen regning. Hvis du ikke vil tage chancen, kan du kontakte ejendommens VVS firma og få dem til det (ligeledes for egen regning).
Det siges at hvis man stiller termostaten på ”max” når fyringssæsonen slutter sætter splitten sig ikke fast, og ovenstående operation kan undgås. Det kræver bare, at man husker at skrue ned når varmen kommer tilbage. Som nævnt er det ikke afprøvet, om det virker.
Der er monteret en lille si i dit blandingsbatteri inden det varme vand kommer ind i batteriet. Denne si forhindrer at aflejringer fra vandbeholderen og rørene ender i blandingsbatteriet og ødelægger eller tilstopper dette. Denne si skal med jævne mellemrum renses så vandet kan komme ind igen. Den stopper især til når der udføres service på vandtanken eller der af andre grunde lukkes for det varme vand og tændes igen. Derfor er det en god ide at holde øje med sedlerne på opslagstavlen i opgangen.
Ejerne skal selv sørge for at male og vedligeholde deres vinduer indvendig. Vinduesmalingen skal sørge for at evt. kondensdannelse på indersiden ikke kommer i kontakt med træet, som derved ville rådne. Derfor skal lejlighedsejerne selv holde øje med hvornår vinduerne skal males indvendig.
Brug ikke almindelig træmaling på steder, hvor der opstår kondens, da malingen vil krakelere efter kort tid. Husk at rense og slibe godt inden der males.
Brug f.eks. Flügger Wood tex Grundolie og Wood Tex Vinduesmaling. Det vil give et godt resultat der kan modstå kondensen. Malingen er udviklet til udvendig brug, men kan i forbindelse med behandling af vinduer af vores type anvendes indendørs.
Lejlighederne er oprindeligt forsynet med forsatsruder på de store vinduer for neden, men ikke for de små for oven. Flere ejere har udskiftet disse med mere moderne og mere effektive systemer – både for lydens og for varmens skyld. Det er dog vigtigt at man sørger for at forsatsruderne slutter tæt, så der ikke dannes kondens på indersiden af det yderste vindue. Har man forsatsruder for og konstaterer kondens på den yderste rude, er forsatsruden ikke tæt nok og isoleringen trænger til at blive skiftet eller efterset.
Hvis du mener dine vinduer er utætte, kan det skyldes at de mangler tætningslister. Dette er ejernes eget ansvar. Hvis der mangler kit er dette er ejerforeningens ansvar og skal meddeles bestyrelsen.
Ejendommen har nogle sunde, gamle vinduer af god kvalitet. Vi skal gøre alt hvad vi kan for at de kan holde så længe som muligt. Man kan i dag ikke få lige så smukke vinduer i samme gode kvalitet. Ulempen er at man skal vedligeholde dem og være over dem med malerpenslen. Generelt er standen god, men de skal løbende males både indvendigt og udvendigt. En udskiftning kommer, efter bestyrelsens vurdering, ikke på tale. Det er ikke ualmindeligt at denne type vinduer kan holde i 200-250 år, så vi har mere end halvdelen af vinduernes levetid tilbage.
Altandørene er en anden sag. De er ikke særlig tætte og er derfor kilde til et stort varmetab. Nogle ejere har monteret forsatsruder foran hele døren. Andre har slået en isolerende plade for fyldningen for neden og malet den, så den fremstår som en naturlig del af døren, samt monteret plexiglas forsatsruder for ruderne. Begge løsninger er gode og energibesparende. Energibesparende/isolerende foranstaltninger i de enkelte lejligheder gavner de enkelte beboeres varmeregnskab. Derfor er det i de enkelte beboeres egen interesse at foretage de foranstaltninger de synes de kan leve med, ud fra en afvejning af økonomi og æstetik. Stadsarkitekten i Frederiksberg kommune holder skarpt øje med hvad vi foretager os med facaden og vinduerne. Derfor har bestyrelsen ikke planer om at udskifte altandørene foreløbig.
Hvis der er andre gener ved vinduerne, er De velkommen til at kontakte bestyrelsen, så vi kan kigge på det sammen. Hvis et vindue er råddent pga. manglende vedligeholdelse eller manglende oplysning til bestyrelsen, vil det dog være den pågældende ejer der skal betale for istandsættelse af vinduet (bundstykke/sprosser). Derfor opfordres alle til at sørge for den nødvendige vedligeholdelse af egne vinduer.
Hvis man vil vide mere om gamle vinduer, har Kulturarvsstyrelsen en hjemmeside, hvor der er en grundig beskrivelse af hvordan gamle vinduer istandsættes, vedligeholdes og isoleres.